Er det rigtigt at man ikke kan have et forhold hvis man bruger kateter

Forfatter Anna Dulén, 02-7-2020

Find mig på:

Læs om 17-årige Evie og hendes holdning til myterne om urologiske problemer og kateterisering.

Evie confidently holding a catheter for managing her bladder and supporting her independence

Ingen forventer, at en ung pige bruger kateter. I stedet tænker vi på ældre mennesker, måske på hospitaler eller plejehjem, der ikke har fuld blærekontrol. Alligevel skønnes det, at 1 ud af 2 af os vil få en urologisk lidelse i vores levetid. Der bliver bare ikke altid talt om det!

Jeg har ofte fået at vide, at jeg ikke ligner en, der bruger kateter, eller en, der ikke kan gå på toilettet normalt, og jeg plejer at svare med "der er kriminelle, der ikke ligner seriemordere, men sådan er det bare!"

Vores opfattelser er formet af, hvad vi ved, og hvad vi associerer til forskellige emner. Så jeg føler, at det er enormt vigtigt at forklare folk, at urologiske sygdomme kan skyldes forskellige tilstande hos enhver uanset alder eller køn, som for eksempel:

  • Kræft i nyrerne, blæren og prostata
  • Medfødte misdannelser
  • Angst
  • Slagtilfælde
  • Sukkersyge
  • Multipel sklerose
  • Blæreinfektioner

Og meget mere ...

At bruge kateter kan være et tabubelagt emne, så jeg vil gerne hjælpe med at forklare helt grundlæggende, hvorfor det er så vigtigt – for det er meget værre ikke at gøre det end at gøre det.

Hvis jeg bruger kateter regelmæssigt og passer på min blære, kan jeg forblive ren, holde mine nyrer raske, reducere risikoen for infektion og leve mit liv fuldt ud. Og hvis jeg ikke gør det? Jeg risikerer at lække overalt, hvor jeg går, og jeg risikerer nyreretention, infektion og øget risiko – og jeg kan være sikker på at ende på hospitalet i det lange løb.

De ting, jeg opnår, og de opgaver, jeg fuldfører hver dag, sker ikke på trods af, at jeg bruger kateter (blandt andre hjælpemidler). Det sker faktisk fordi jeg bruger kateter – så det ikke at gøre det er faktisk værre end alternativet!

evie jumpingEvie træner på hesteryg – kateterisering forhindrer ikke hende i at gøre det hun elsker; det muliggør faktisk disse interesser

Jeg vil lige hurtigt gøre op med nogle myter, som ofte giver et forvrænget billede:

"Det er kun 'gamle' mennesker, der har urologiske problemer"
Jeg blev født med mine, og jeg har brugt kateter siden jeg var 3 år.

"Katetre ligner en lang haveslange!"
Takket være innovative produkter passer mine katetre nu diskret i min makeup-pung og har samme længde, som min mascara, i stedet for den klassiske 1 meter lange slange.

"Problemer med blæren og nyrerne kommer fordi man er uhygiejnisk"
Urologiske problemer kan forekomme uanset hvor hygiejnisk du er (i modsætning til hvad mange mennesker tror), og nogle infektioner kan ikke undgås gennem renlighed.

"Folk, der bruger kateter, kan ikke lave 'normale' aktiviteter" 
Jeg rider på heste, overnatter hos andre, går på musikfestivaler og har taget en fuldtidsuddannelse. . . alt sammen fordi kateterisering faktisk hjælper mig med at leve mit liv fuldt ud.

"Man kan ikke være i et forhold, hvis man har urologiske problemer" 
Det er løgn. Den eneste forskel er, at det er mere sandsynligt, at du sorterer de 'dårlige' fra gennem naturlig udvælgelse. Når du fortæller folk om det, og når du er åben, efterlader det dig ofte med de sande venner, som accepterer dig som du er – og det er alligevel det, vi alle har brug for, ikke? Jeg ville sige, at det er en fordel, at det hjælper med at holde sig fra de "dårlige elementer".

Jeg håber, at dette har været med til at kaste lys over et emne, der ikke bliver talt om så tit. Husk det, hvis du har en ven, et familiemedlem, en kollega osv., der har en urologisk sygdom. Og til alle dem, der lever med en urologisk sygdom – du er ikke alene.❤️

Venlig hilsen

Teenageren, der "ikke ser ud som om, hun ikke kan tisse".

– (Evie Toombes) Xx